DFPF har lavet et skema, som skal bruges ved bedømmelse af ponyer i DFPF`s regi.
Tanken bag skemaet er, at vores medlemmer får et værktøj til brug i egen avl. Hvordan man vælger at anvende dette redskab er helt op til en selv, og om man overhovedet vil anvende det.
Det er vigtigt at huske på, at bedømmelser, blot er en mulighed for at tilegne sig indsigt og redskaber, som man kan gøre brug af i sin avl, hvis man ønsker det. Man er jo helt selv herre over, hvad i sin avl og ens ponyer man prioriterer og lægger særlig vægt på.
For at få sin pony registreret er der nogle helt specifikke krav fra moder forbundets side (FPS)
Den skal være efter registreret og avlsgodkendt hingst, registreret mor, og den må ikke være højere end 142,2.
Derudover er rammerne vide.
Avlsmålet i The Fell Pony Society, og i bedømmelses øje, vægter naturligvis, som i alle andre avlsforbund, nogle ting højere end andre.
F. eks. benkvalitet og om ponyen er racetypisk, men avlsmålet hverken kan eller vil diktere, hvad man skal vægte i sit eget personlige avlsmål.
Skemaet vil kunne fortælle, hvor din ponys svagheder og styrker er.
Indenfor avl vil der altid være forskellige meninger om, hvad en god pony er. Nogen vil vælge at avle og prioriterer type, andre vægter udvikling af bevægelserne etc.
Dansk Fell Pony forening vil ikke udtale sig om, hvad man bør og ikke bør avle på. Det er og skal være op til den enkelte avler.
Skemaet kan forhåbentlig være med til at afdække forvirring og tvivl hos dem, som deltager i bedømmelser med deres ponyer.
Får man en bedømmelse, som fortæller en, at man har en middel god Fell Pony, så kan skemaet være et redskab, til benyttelse, hvis man
f. eks. ønsker at lave den næste generation endnu bedre.
For at øge chancen for at avls forbedre, vil det være oplagt at finde en hoppe/hingst til sin pony, som kompenserer for de svagheder den måtte have.
Det vil ikke være en garanti, men det vil naturligvis øge chancen for at føllet bliver bedre end dets ophav.
Mange avlere får deres ponyer bedømt flere gange. Bygning og bevægelser på en pony kan ændre sig med alder, muskelsætning, ridning etc.
Hvad hingstene angår, vil vi opfordre hingste ejerne til, at dem som får deres hingste bedømt og avlsgodkendt, lægger bedømmelses skemaet, med de enkelte karakterer ind, sammen med deres hingst på hingste listen. Dette for at hoppe ejerne har mulighed for, at finde den hingst der matcher deres hoppe bedst, og som muligvis vil kunne kompensere for hoppens svagheder.