Højde:
Ikke over 142,2 cm

Farver og markeringer:
Sort, brun og skimmel. Rød, plettet og broget accepteres ikke. Stjerne og/eller
lidt hvidt på eller under koden er acceptabelt.
For meget hvidt er ikke velset, men sådanne ponyer kan dog registreres.

Hoved:
Lille, markeret og velansat. Bredt for hoved, der tilspidses mod mulen.

Næsebor: 
Store og bevægelige

Øjne:
Fremtrædende, klare, milde og intelligente.

Øre:
Velplacerede, velformede og små.

Ganasher og kæbe: 
Passende uden at være for snæver eller for grov.

Hals: 
Passende lang, så den giver god tøjlelængde. Stærk men ikke for kraftig. For hingste, moderat halskam.

Skulder: 
Passende skrå, ikke for tynd ved manken, ikke for fyldig ved skulderleddene – et godt langt skulderblad, veludviklede muskler.

Krop: 
Stærk ryg, god overlinie, muskuløse lår, god dybde og bredde, rundede ribben fra skulder til flanke, kort og harmonisk.
Stærk firskåret bagpart. Velansat hale.

Hove, ben og led:
Hove af passende størrelse, runde og velformede, åbne ved dragten med det
karakteristiske blå horn.
Koden passende vinklet, ikke for lang. Forbenene skal være rette, og velplacerede med god albuefrihed, store velformede knæ, korte piber, godt stort fladt knoglefundament under knæet (minimum 20 cm.).
Meget muskuløs underarm.

Bagben:
Godt lår og underlår, meget muskuløse, velvinklede haser. Kraftige koder.
Haserne bør hverken være krumme eller ko-hasede.

Man, hale og hovskæg:
Masser af fine kodehår (grove hår ønskes ikke), alle de fine kodehår må tabes
om sommeren på nær dem ved sporen. Man og hale skal vokse sig lange.

Bevægelsen:
Skridten skal være frisk og taktfast.
Traven skal være taktfast med god knæ- og haseaktion, og god fremføring af skulder samt godt afskub bagfra, så bagbenene kommer godt ind under ponyen, samt god fremaddrift og udholdenhed.

GENERELLE EGENSKABER

Karakter:
Fell Ponyen skal fra naturens side være hård som jern, og have et karakteristisk pony-look med den umiskendelige fremtoning af hårdhed, der kendetegner bjergponyer. Samtidig skal den have et livligt og opmærksomt udtryk med en kraftig statur.