Indlæg i FPS bladet om Syndrom føl. Frit oversat.

Paul May fra Paragon dyrlægegruppe, var for 16 år siden, en af de første dyrlæger, som identificerede syndromet. Som dyrlæge for mange af de traditionelle Cumbrian Fell pony avlere, har han bibeholdt sin interesse og viden indenfor området syndrom føl.
Han Siger, at problemet ikke kun findes hos fell ponyerne, men også er set hos andre racer, som f.eks. dales ponyen.
Han mener, Syndromet skyldes en genetisk mutation, som har fundet sted mellem 1930 til 1940, antageligt hos en populær og meget brugt hingst på den tid.
Havde den oprindelige mutationen været hos en hoppe, havde mutationen antageligt været uddød. Der kan også spille virale eller omgivelsesmæssige faktorer ind, men intet er blevet dokumenteret.
Syndromet kan vise sig i blandt store pony flokke, eller blot hos en enkelt hoppe. En hoppe kan få et antal føl med den samme hingst uden problemer, for så at få et syndrom føl. Ligesom en ponyflok kan lide under, at der fødes syndrom føl i flokken, hvert år i en årrække, for derefter, at gå en årrække helt uden, at syndromet viser sig i flokken. Oddsene er de samme ved hver parring at to syndrombærere: 25% chance for et rent føl,  50% for et syndrombære føl og 25% for et syndrom føl.
Symptomerne er normalt synlige – løbende næse, sår, mis trivsel etc. Der kan også være neurologiske problemer, men det er usikkert, hvordan dette viser sig. Desuden er det også observeret, at selv om føllet søger hoppen, så diger det ikke ordentligt og mange hopper med syndrom føl på blot 8 uger har allerede stoppet mælkeproduktionen. Hvis ens føl er 8 uger, og fortsat tager på i vægt, er det IKKE et syndrom føl.
Ponyer ,som er bærere af syndromet er ofte (i Paul May´s erfaring) de bedste ponyer. Syndromet synes at følge de stærke linjer. Det er vigtigt ikke at miste racens karakteristika ved at holde bærere udenfor avl. Fåre avlere har gjort netop dette, i deres forsøg på at eliminere scrapie, og har derved skadet bestanden, som helhed, ved at bort avle de bedste karakteristika, sammen med scrapie. Hvis syndrombærere hingste tages ud af avlen vil racens karakteristika hurtigt være tabt.
Det anslås at 60-80% af Fell bestanden er syndrombærere, og at 10-12% af føllene er berørt. The Animal health Trust mener, at have de nødvendige midler til at udvikle en syndrombære test, som så skulle kunne anvendes til avlsdyr og nyfødte føl. Hvad gør vi med den information, som en sådan en test vil give os? Det er op til ejeren, i lyset af alle fakta.