|
Blackwatch er avlsgodkendt og clear for FIS. Han kom til Danmark for 2 år siden. Han var ikke tilredet og meget lidt håndteret.
Han skal være hos en rutineret hingsteholder, eller i hvert fald meget rutineret hestemenneske.
Blackwatch kender sine mennesker og møder nyt med en vis skepsis.
Har man opnået hans tillid kommer han galoperende og vrinskende på marken, når man kalder på ham.
Han vil ikke være med til hvad som helst, men er en labrador i forklædning, så kan overtales til stort set alt med MAD, MAD, MAD.
Jeg tilred ham sidste år over et par måneder og han kan nu rides i rotonde og på ridebanen. Han har aldrig bukket eller stejlet under tilridning, men jeg har også behandlet ham med stor respekt i alle henseender.
Han sælges primært som avlshingst, men jeg er overbevist om at det rette menneske kan få en dejlig ridepony ud af ham, med tålmodighed og ved at putte tiden i det.
Jeg har ikke tiden til så mange ponyer og Han er en af dem, som kræver noget tid, for at blive stabil ridepony.
Prisen er den jeg selv har givet for ham, og den er betinget af, at jeg har to bedækninger til gode hos ham.
Blackwatch er en kvalitetshingst med rigtig gode ben og hove, gode blodlinier, rigtig gode bevægelser, tons af hår og et fantastisk smukt lille ponyhoved. Han avler rigtig gode føl. Han har bla. Avlet bedste føl ved siden i 2010 i Holland, samme føl blev nr. 2 i følchampionatet.
Jeg venter selv føl efter ham næste år og har høje forventninger til hans afkom.
Han sælges kun til en person med hjerte på rette sted, med tid og tålmodighed. Jeg har ikke travlt med at komme af med ham. Det er vigtig for mig at finde det rette hjem til ham. Hvis du synes han lyder interessant, så ring og få en snak, så vi sammen kan pejle os ind på om han kunne være en pony for dig.
Se Blackwatch på min hjemmeside, hvor der også er video af ham under video af vedøponyer.
|