|
Bibliotek

Regler og vedtægter - Dansk Fellponyforening.dk

Vedtægter for Dansk Fell Pony Forening - Foreningens love
§ 1
Foreningens navn er: Dansk Fell Pony Forening.
Foreningens logo er:
Foreningens hjemsted er formandens adresse.
Foreningens hjemmeside hedder: www.dfpf.dk og www.danskfellponyforening.dk
Foreningen hører under moderforbundet: The Fell Pony Society.
§ 2
Foreningens formål er på landsplan:
At fremme avl og brug af Fell Ponyer i Danmark
At formidle registrering og stambogsføring af medlemmernes dyr under The Fell Pony Society.
At samle Fell Pony ejere og andre interesserede under én forening
At udøve oplysningsarbejde i spørgsmål vedr. Fell Ponyer
At afholde udstillinger, skuer, ride/kørestævner og lignende.
§ 3
Alle med interesse i avl og brug af Fell Ponyer kan optages som medlem i foreningen.
Ansøgning om medlemskab kan til enhver tid stilles til bestyrelsen.
Seniormedlemmer har 1 stemmeret og kan deltage ved alle foreningens arrangementer.
Personer under 18 år optages som junior medlem og er ikke
stemmeberettiget, men kan deltage ved alle foreningens arrangementer.
Passive medlemmer er ikke stemmeberettigede.
Der kræves medlemskab af foreningen i 3 måneder før man har stemmeberettigelse på generalforsamlingen.
Som medlem forpligter man sig til at følge foreningens vedtægter og regler.
Kun medlemmer, der ikke står i restance til foreningen, kan fremstille ponyer til arrangementer afholdt af Dansk Fell Pony Forening.
medlemmer der ikke har post adresse i DK kan ikke stille op til bestyrelsen.
§ 4
Foreningens regnskabsår er fra 1/1-31/12.
Medlemskontingentet fastsættes hvert år ved generalforsamlingen.
Medlemmer, der ikke har betalt kontingent inden den ordinære generalforsamling, betragtes som udtrådt af foreningen og har ikke stemmeret.
§ 5
De nødvendige indtægter, og dermed foreningens økonomiske grundlag, tilvejebringes gennem medlemskontingent, sponsorstøtte og indtægter
fra stævner, udstillinger, shows m.m.
§ 6
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Alle aktive medlemmer, der er fyldt 18 år og møder frem på generalforsamlingen med
gyldigt medlemskab, har stemmeret.
Den af generalforsamlingen valgte dirigent leder mødet og forestår sagernes behandling.
Enhver med stemmeret kan forlange skriftlig afstemning.
Der kan med fuldmagt stemmes på ét andet medlems vegne.
For at være valgbar til bestyrelsen skal medlemmet være fyldt 18 år.
§ 7
Beslutning på generalforsamlingen træffes ved simpelt stemmeflertal.
I tilfælde af stemmelighed forkastes forslaget.
Vedtagne forslag træder i kraft med omgående virkning, undtaget herfra er ændringer i kontingenter som træder i kraft pr. 1. januar året efter.
§ 8
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i marts måned.
Indkaldelse til ordinær generalforsamling skal ske inden 1. februar på foreningens hjemmeside.
Medlemmernes forslag til behandling på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 15. februar, hvorefter den endelig dagsorden
lægges ud på hjemmesiden. Indeholdende følgende punkter:
1. Valg af dirigent
2. Valg af stemmetællere
3. Formanden aflægger bestyrelsens beretning
4. kassereren fremlægger revideret regnskab og budget for kommende år, regnskabet følger kalenderåret.
5. Behandling af indkomne forslag fra medlemmer,
6. Fastsættelse af kontingent for næste år.
7. Valg af formand, kasserer og øvrige bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant ifølge DFPF’s love.
8. Valg af revisor og revisor suppleant.
9. Evt.
§ 9
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når flertallet af bestyrelsen skønner det nødvendigt, eller når mindst 25 % af de
stemmeberigtige medlemmer fremsætter skriftlig begæring herom til bestyrelsen, med angivelse af punkter til dagsordenen.
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter begæringen er fremsat til bestyrelsen.
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig når 25 % af de stemmeberigtige medlemmer er fremmødt.
Forslag vedtages ved stemmeflertal som ved ordinær generalforsamling.
§ 10
Bestyrelsen består af 5 medlemmer. 1 formand, 1 kasserer, som vælges direkte på generalforsamlingen for 2 år af gangen. Formanden vælges
på ulige år og kasserer på lige år, øvrige bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år af gangen, på lige år vælges 2 bestyrelsesmedlemmer og på
ulige år vælges 1 bestyrelsesmedlem.
Der vælges hvert år 1 suppleant til bestyrelsen.
Der vælges hvert år 1 revisor samt 1 revisor suppleant.
Til alle poster kan genvalg finde sted.
I tilfælde af formand eller kasserers afgang indkaldes suppleanter eller der skal indkaldes til ekstraordinær generalforsamling. Inden 1 månede.
Der skal føres referat over bestyrelsesmøderne
§ 11
Ud over formand og kasserer, konstituerer bestyrelsen sig selv. Forretningsorden for bestyrelsen skal fastsættes på første bestyrelsesmøde
efter generalforsamlingen.
Bestyrelsen skal drage omsorg for, at foreningen ledes forsvarligt og i overensstemmelse med vedtægter, og beslutninger vedtaget på
generalforsamlingen, at dens regnskab indrettes og føres på betryggende måde.
Revision af foreningens regnskab foretages af den på generalforsamlingen valgte revisor.
§ 11A Der skal til enhver tid være et Showudvalg. Udvalget består af minimum 5 medlemmer, medlemmerne vælges hvert år på generalforsamlingen, hvert andet år 2 og hvert andet år 3. Udvalget refererer til bestyrelsen og informerer på hjemmesiden. Hvis medlemmer stopper i udvalget skal bestyrelsen konstituere nye medlemmer.
§ 12
Ophævelse af foreningen kan kun ske på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 1 måneds mellemrum, og kun såfremt 90 %
af de repræsenterede medlemmer stemmer for forslaget.
Medlemmer hæfter ikke for gæld som foreningen påtager sig. Ved ophævelse af foreningen tilfalder foreningens aktiver Hestens Værn.
Æresmedlemmer kan ikke alene i kraft af deres æresmedlemsskab deltage i afstemninger, ej heller om en evt. ophævelse af foreningen.
§ 13
Udmeldelse skal ske skriftligt til kassereren. Enhver gæld til foreningen skal være indfriet forinden.
Udelukkelse kan foretages af en fuldt enig bestyrelse, eller ved simpelt stemmeflertal på en generalforsamling.
De af bestyrelsen trufne afgørelser kan af ethvert medlem, for hvem afgørelsen vedrører, indbringes for generalforsamlingen.
§ 13A
Medlemmer der udfører foreningsskadelig virksomhed kan ekskluderes af bestyrelsen.
Regler for udstilling og registrering af Fell Ponyer
§ A – Føl
Anmeldelse af føl til registrering skal ske til moderforbundet i England i henhold til deres regler.
Følregistreringsblanket skal udfyldes og hver registreringsblanket skal ledsages af en bedækningskvittering.
Såfremt der ikke eksisterer en bedækningskvittering kan føllet ikke registreres, medmindre der foretages DNA test af hingst, hoppe og føl.
Alle føl skal microchippes.
Føl, der ikke opfylder kravene til moderforbundets officielle racebeskrivelse, har ikke krav på registrering.
Moderen og faderen skal være registreret under moderforbundet. Faderen skal være avlsgodkendt på bedækningstidspunktet og skal være i
besiddelse af ”Fell Pony Society Stallion Licence” på bedækningstidspunktet.
Når registreringen er sket, kan ponyens navn ikke ændres med mindre Fell Pony Society har begået en fejl.
§ B – Hingste
Hingste kåres af moderforbundet ved hjælp af en ”Examination and Report Form” der udfyldes af en uvildig dyrlæge. Hingsteejeren modtager et
DNA kit, og hingsten DNA testes hvis den går igennem dyrlægeundersøgelsen.
Hvis hingsten ikke allerede er microchippet skal dette gøres.
Dyrlægen returnerer ”Examination and Report form” til moderforbundet. Hingste licensen bliver udstedt når DNA testen er bekræftet.
En hingst som er godkendt af dyrlægen må ikke bruges til bedækning før end hingstelicensen er udstedt.
§ C – Hopper
Alle registrerede Fell Pony hopper kan bruges som avlshopper.
Hoppen skal være 3 år i bedækningsåret.
|