I den forgangne måned har fokus været på November Showet, og det arbejde der er blevet lagt i dette arrangement. Showudvalget har lagt mange timer og ildhu i denne weekend og resultatet taler for sig selv.
En kæmpe flot præstation og et kanon indholdsrigt Show, som vi med glæde gentager næste år.
Som formand har jeg helt klart den vision, at når det danske folk hører navnet Fellpony, så forbinder de det med Dansk Fell Pony Forening og foreningens arbejde og arrangementer. Omkring dette lægges der i bestyrelsen planer for hvordan vi som forening er lig med Fell Ponyen i Danmark.
Dette kan kun lade sig gøre ved hjælp af jer, kære medlemmer. Og med den interesse i viser og de input i bidrager med er Dansk Fell Pony forening godt på vej i den retning.
Det er til stadighed en stor fornøjelse at lægge tid og kræfter i foreningsarbejdet, og jeg har en forhåbning om at I medlemmer også føler i får noget igen.
Slutteligt vil jeg endnu engang dele min begejstring med jer for November Showet.
Jeg ved at Show udvalget allerede nu er i gang med planlægningen af næste års show og de indslag der skal være på næste års program.
Nu nærmer sig den travle juletid. Husk at det er hjerternes fest, og en tid til at tænke på hverandre.
Men husk også i denne travle tid at tænke på jer selv:
Mit bedste middel mod stress er en time om dagen med Fell Ponyer. Der findes næppe noget bedre end de store klare øjne, det rolige åndedræt og de sindige bevægelser.
Glædelig jul.