|
Artikler om Fell Ponyen

Skal vi teste vores ponyer?

Ja Hvis man spøger mig, så skal vi teste vores Fell ponyer for det tidligere Fell pony syndrom ( i dag omdøbt til FIS genet. Jeg mener der er flere grunde til, at det er det rigtige at gøre.
Først og fremmest er der dyre velfær at overveje, som må siges at vægte højst. Et syndromføl, lider en langsom og lidelsesfuld død.
Ved at teste vores ponyer kan vi med sikkerhed undgå, at avle syndromføl.
Alternativt kan man vælge at teste føllet for FIS umiddelbart efter det er født. Dette er selvfølgelig en mulighed og er da også mere dyrevelfærdsmæssigt i orden end slet ikke at teste, da man så kan finde ud af om føllet har FIS og skal aflives med det samme, og på den måde undgå, at det lider.
Om man så bevidst vil udsætte sin hoppe for muligheden for at avle et føl, som skal aflives med det samme, og hoppen dermed ikke får mulighed for, at gennemgå den naturlige reproduktions cyklys. Må jo være en privat sag. (Hopper sørger over tabet af deres afkom. Der er forsket i det, og jeg har set det med mine egne øjne.) Jeg kan godt se argumenter både for og imod, dem vil jeg undlade at komme ind på her. Personligt ville jeg ikke gøre det.
En anden grund til at teste et føl lavet på ikke testede forældre, er at det koster stor summer i dyrlæge behandling på føllet, som alligevel ikke kan reddes.
En treje grund er, at man ved at undgå avl på bærer-bærer, over tid, vil kunne mindske antallet af bærere i den samlede Fell pony bestand på verdensplan. Det er er ganske enkelt.
Clear-clear, laver ikke syndrom og ikke bærere
clear- bærer, laver ikke syndrom, men 50% bærere
bærer-bærer, laver 25% syndromføl, 75% ikke syndrom ud af de 75 % er 50% bærere.
Da jeg var til generalforsamling i England d. 27 marts. Var forskerne bag udvikling af testen til stede. De fremlagde resultatet af de indtil den dato, testede ponyer. Der var testet 183 ponyer. Ud af dem bar 54% FISgenet. Det siger jo lidt om, at der kan være brug for et forsøg på at nedbringe antallet af bærere.
Men hvorfor avler vi så ikke bare udelukkende på ikke bærere og tager alle bærere ud af avlen?
Det gør vi ikke fordi det vil være intet mindre end en katastrofe for fremtidens fellpony. Hvis man tager alle bærere ud af avlen, hvilket de før omtalte test tal viser er temmelig høje, ( også noget højere end jeg havde forventet,) så vil vi på sigt mindske den samlede fell pony gen pool, og dermed fremavle andre problemer/sygdomme hos Fell ponyen, som muligvis vil kunne være langt mere fatale en FIS genet.
Det er umådelig vigtigt, at vi ikke tager bærerne ud af avlen, og går i FIS gen hysteri.
Vi må bevare overblikket, have fell ponyens fremme for øje. Det gøres bedst ved at avle med fornuften. Vi kan uden problemer sætte en bærer-ikke bærer sammen, og vil med sikkerhed få et føl, som ikke bliver syg af syndrom.
Det skal samtidig slås fast, og det kan ikke siges tit ,og højt nok. En bærer af syndrom genet er IKKE en syg pony. Den kan bruges på samme måde, som ikke bærere, til både ridning og avl. Det vil ALDRIG komme til udtryk på nogen anden måde end i avlen, hvor der som før nævnt er 25% risiko for at avle et sygt føl på bærer-bærer og KUN på bærer-bærer kombinationen!!!!!!!!!!!
Her kommer så lige en lille anakdote.
Jeg havde sidste år en hoppe inde til bedækning for en fell pony hoppeejer. For noget tid siden blev jeg ringet op af den nu nye ejer af selvsamme hoppe. Hun ville apro po mit indlæg om fell ponyer og stangmål gerne vide hvor stor faderen til hendes kommende føl er. Da jeg lige havde fået testet ham for FIS genet, informerede jeg hende om, at han var testet bærer af genet. Jeg syntes hun skulle have mulighed for at teste sin hoppe, så hun kunne vide, om der var risiko for et FIS føl
Hun blev noget overrasket da hun ikke havde kendskab til dette fænomen.
Overrasket blev jeg også ,da jeg dagen efter fik en mail fra hende, som før ejede ponyen, og havde fået hoppen bedækket hos mig. Hun var noget rystet over, at jeg kunne finde på at lade en syg hingst bedække hendes hoppe.
Jeg fik selvfølgelig forklaret sagens sammenhæng. Testen blev først tilgængelig 1 februar 2010. Midt februar havde jeg resultater på alle mine ponyer og lagde dem straks ind på foreningens hjemmeside på hingste listen. Hverken Jeg eller nogen anden, kunne før have vidst, at han er bærer. Som jeg forklarede hende. Vi har alle avlet i blinde, og med krydsede fingre.
Hvad der rystede mig var, at jeg netop havde været i kontakt med to forskellige fellpony ejere, som intet vidste om FIS genet. Det er tankevækkende, at der er nogen som har solgt Fell pony/er uden at informere om dette Gen. Enten fordi de ikke kender til det, muligvis og endnu værre. fordi de har fortiet det. Jeg må på det kraftigste opfordre ALLE, der sælger en Fell pony, til at give en evt. køber muligheden for at træffe deres beslutning om køb af Fell pony på et fuldt belyst grundlag. Alt andet er for mig at se ansvarsløst.
Køber af en Fell pony før testens frigivelse, skulle have muligheden for at fravælge avl på fellponyen, hvis de ikke ville løbe risikoen for at avle syge føl og evt. have haft muligheden for at vælge en anden race at avle på.
Efter første februar ser det jo noget lysere ud. Nu kan vi når vi sælger en Fell pony oplyse, at man ikke behøver løbe den risiko, hvis man ønsker at avle fell ponyer. Jeg mener der her hviler et ansvar på dem der sælger en pony om at oplyse om muligheden for at teste avls dyrerne. Det skylder vi hinanden, vores medmennesker og ikke mindst Fell ponyen.
Til slut vil jeg sige, at min hoppe er clear. Hun er i fol ved Rocky som er bærer og derfor ved jeg at jeg ikke får et syndrom føl, hvilket jeg glæder mig meget over. Derudover har Black Watch som er testen clear 5 føl i vente rundt omkring i landet Det er dejligt at vide, at uanset om nogle af hopperne er bærer, så kommer der ikke nogen syge føl ud af det.
Jeg ved stadig ikke om den anden hoppe Rocky har bedækket er bærer, men jeg håber selvfølgelig meget at hoppen er clear, så den nye ejer slipper for risikoen. Forhåbentlig vil dette års føl blive de sidste, hvor denne risiko er til stede. Jeg har i hvert fald med dette indlæg slået et slag for at det er sådan det bliver.
Kærlig hilsen og ønsket om en dejlig sommer til jer alle.
Iben ( medlem af show udvalget i DFPF, og avler på stutteri vedø).
|