design 2009 © danskfellponyforening.dk  

 

  Dansk Fell Pony Forening

 

Artikler om Fell Ponyen

 

 

THE FELL PONY SOCIETY
Ekstra ordinær generalforsamling om: Carrier test for Foal Immunodeficiency Syndrome

Tirsdag D 19. januar 2010 i Orton Market Hall

 

 

Baggrunden for at indkalde mødet var at diskutere emnerne, som opstår efter, at testen nu er til rådighed.

Dr June Swinburne og Laura Fox-Clipsham fra The Animal Health Trust, og Professor Stuart Carter fra Liverpool University, præsenterede testen, samt deres forskning, som har resulteret i selve testen. Forsker holdet gjorde det klart, at motivationen bag deres arbejde, var dyrevelfærd, med henblik på at kunne teste føl, som måtte være under mistanke for at have syndromet. I denne forbindelse gjorde de opmærksom på, at indsendte prøver fra føl, ville blive besvaret indenfor 3 dage, max en uge. Således at et faktisk syndrom føl ikke skulle lide længere end højst nødvendigt. Her blev det endnu en gang understreget, at der ingen kur findes, og at et føl, som er testet positivt hurtigst muligt bør aflives.

Videre frem i præsentationen forklares, hvorledes testen kan anvendes til at afgøre om individer er bærer. Her fremlægges de forskellige statistiske muligheder for, at et individ bliver bærer eller ej. For at udngå misforståelser på dette område henviser vi her til forskerholdets online information. Forskerholdet lovede på mødet, at informationen ville være at finde på følgende adresse, senest når testen er klar til brug, 1. februar 2010: www.aht.org.uk/news.html#fis

De havde i øvrigt ikke anden holdning til anvendelse af testen i avlsarbejde, end at Fell Pony racens gen pool er for lille til at udelukke bærer fra avlen. Dog fraråder de, at avle bærer/bærer, da det jo kun er denne kombination som kan give et syndrom føl.

Herefter overgår mødet til åbent forum.

Flere af de store avlere efterlyser her en information og en politik fra FPS, før testen gives fri. Dette tilbagevises som umuligt af Forskerholdet, der ikke kan holde testen tilbage. Argumentationen fra salen går på den sandsynlige effekt, som testen vil have på markedet, og dermed risikoen for at miste karakteristika ved kun at avle på individer, som ikke er bærer. Her er forskerholdet enige, og gør endnu engang opmærksom på nødvendigheden af, fortsat at anvende bærer i avlen grundet den ringe størrelse af gen poolen. Denne debat fortsætter uden nye argumenter, og udviklers sig desværre ikke i nogen konstruktiv retning. Der gøres dog undervejs opmærksom på nødvendigheden af information fra FPS vedrørende konsekvenserne ved at avle på bærer eller ikke bærer. FPS lover at arbejde videre på området, og debatten bevæger sig nu i retning af hvem der skal have adgang til test resultaterne, og hvorvidt prøvetagningen skal udføres af dyrlæge. Grundet muligt problem med identiteten af testet individ, er der bred opbakning til at prøvetagning skal udføres af dyrlæge. Vedrørende testresultatet er den overvældende holdning, at dette sendes direkte til ejer, og at det ikke vil blive gjort tilgængeligt andensteds. Der gøres opmærksom på, at mødet ikke skal træffe beslutninger på disse områder, og at det derfor ikke kan fastlægges som politik. (Dog træffes der efterfølgende aftale mellem FPS, DFPF og AHT som udfører testen, om procedure for oversøisk testning.

Se også: Foal Immunodeficiency Syndrome - rekvirering af test i biblioteket

Slutteligt ender mødet med at The Council lover at vende tilbage med noget på de rejste spørgsmål.

Vi vil naturligvis følge udviklingen nøje, og sørge for at informere DFPF´s medlemmer.

Ved efterfølgende samtaler med de fleste stor avlere, er det mit indtryk, at man virkelig frygter en avl, kun på ikke bærer. Og at dette hurtigt vil medføre tab af racens karakteristika. Frygten hos avlerne baseres af dem på, at købere kun vil have ikke bærer, og at de avlere som måtte have ikke bærer avlsdyr vil anvende dette som salgs argument. Avlerne sammenligner sitiuationen med tidligere tilfælde af fejlslået avl hos får. Også her opnåede man ved test muligheden for at udelukke bærer. Resultatet var en lang række nye defekter hos pågældende race, grundet reduktionen i gen pool og linje avl.

Jeg vil personligt efterleve forskerholdets råd, om at man fortsat skal anvende bærer i avlen, da gen poolen ellers er for lille til at bevare Fell Ponyens karakteristika.

 

Casper Fink

Formand DFPF

 

 

blogspot visitor